Siden 2018 har borgerne kunne stille borgerforslag til Folketinget. Når et borgerforslag har fået opbakning fra 50.000 borgere, skal Folketinget behandle forslaget. Samme mulighed har borgerne i EU gennem European Citizens´ Initiative. Her forpligter Kommissionen sig på at behandle forslag, som opnår 1 mio. støtter på tværs af minimum 7 medlemslande. Status for borgerforslag i de danske kommuner er mere mudret.
Ifølge en nylig optælling i Altinget har 34 kommuner åbnet op for borgerforslag, og både Århus og Københavns kommune åbner for muligheden i løbet af 2023. Dermed kan omkring halvdelen af danskerne stille borgerforslag i deres kommune. Hvad det kræver at stille et borgerforslag svinger fra kommune til kommune.
Prioriter ensartethed og enkelhed
Nogle kommuner vil gerne gøre det let for borgerne at komme i mål med det nødvendige antal støtter til forslaget. Andre kommuner mener, at et højere antal underskrifter er en garanti mod, at kommunalbestyrelsen skal behandle useriøse forslag. Vores analyser og erfaringer på tværs af kommunerne viser, at de useriøse forslag sjældent får stemmer udenfor forslagsstillerens umiddelbare netværk, så frasorteringen af de useriøse forslag sker reelt allerede ved omkring 50-100 borgere, særligt fordi langt de fleste kommuner kræver identifikation med Mit-ID. Vi anbefaler derfor, at kommunerne vælger et antal støtter, som er let at huske og virker overkommeligt i forhold til kommunens indbyggertal.
Fristen for at indsamle opbakning til forslaget er også forskellig og svinger fra 3 måneder til 3 år i kommunerne. Go Vocal’s råd til kommunerne er at læne sig op ad erfaringerne fra Folketinget. Her har borgerne 180 dage. Det virker til at være en passende tidsramme, som giver borgeren tid til at fortælle om forslaget og samtidig sikrer, at forslagene ikke samler støv i årevis, men automatisk forfalder, hvis der ikke er opbakning.
Behov for bedre kvalitet
Det er væsentligt, fordi mange forslag aldrig får den nødvendige opbakning fra andre borgere. Alt for få af de stillede borgerforslag i kommunerne kommer til politisk behandling og endnu mindre bliver vedtaget, som det er i dag. Ifølge Altinget er kun 9 ud af i alt 600 indstillede og 51 behandlede borgerforslag i kommunerne vedtaget indtil videre. Forklaringen er dels manglende synlighed omkring ordningen og forslagene, men formentlig er kvaliteten af borgerforslagene også for lav. Den udvikling skal vendes, hvis ikke borgernes tillid til den demokratiske behandling af borgerforslagene skal lide et knæk. Antallet af borgerforslag er ikke det afgørende paramenter for succes. Det er antallet af forslag, som bliver behandlet og vedtaget politisk. Derfor skal kvaliteten i borgerforslagene op. Her er der flere veje at gå.
Kommunerne kan som minimum opstille retningslinjer for udarbejdelsen af forslag. Retningslinjerne skal sikre at forslagene er indenfor kommunalfuldmagten og styrelsesloven, men lige så væsentligt skal de vejlede forslagsstilleren i, hvordan et forslag bedst formuleres og begrundes overfor andre borgere og kommunalbestyrelsen. Målet er at sikre, at borgerforslagene er velforberedte og gennemarbejdede. Derfor benytter nogle kommuner også muligheden for at kontakte forslagsstilleren med supplerende spørgsmål og kommentarer før offentliggørelse af borgerforslaget for at sikre, at forslagene holder sig indenfor loven og medvirke til at eventuelle misforståelser bliver rettet op, før forslaget bliver lagt frem.
Derudover vil det være gavnligt at tilbyde borgerne konkret sparring på forberedelsen og udarbejdelsen af deres borgerforslag. I EU har borgerne både adgang til online kurser, netværk samt sparring i udviklingen af deres borgerforslag. I Folketinget har det tidligere været drøftet om, der skulle være et egentligt borgerforslagssekretariat. I kommunerne vil det være oplagt at tilbyde borgerne sparring om udviklingen af borgerforslag i det lokale frivilligcenter, på biblioteket eller hos en borgerrådgiver.
Adgangen til rådgivning og dialog om borgerforslagene skal medvirke til, at flere borgerforslag kommer til behandling og får opbakning i kommunalbestyrelsen. En seriøs politiske behandling er målet for borgerforslagene og dermed afgørende for, at borgerforslagene bliver opfattet som en demokratisk landvinding og ikke ender som en demokratisk narresut. Det er ikke nok med en god digital platform, der skal mere til, hvis borgerforslagene skal blive en succes i kommunerne.
