Placeringen af vindmøller er et følsomt emne både for naboerne og naturen. Derfor var det vigtigt for Danmarks Naturfredningsforening, at deres nye vindmøllepolitik havde en solid forankring hos medlemmerne lokalt. Foreningen inviterede medlemmerne med i politikudviklingen på deres digitale platform Vores DN samt på åbne online møder. Den nye vindmøllepolitik blev efterfølgende vedtaget på foreningens repræsentantskabsmøde med et overvældende flertal på 89 procent af de afgivne stemmer.
Den åbne tilgang til politikudviklingen har sikret et større ejerskab til den nye vindmøllepolitik, og at hovedbestyrelsen kunne præsenteret et samlet oplæg til repræsentantskabsmødet, som balancerer natur og klimahensyn samt tager højde for lokale forskelle.
Åben debat om et svært emne
Konkret har Danmarks Naturfredningsforening givet debatten fri på baggrund af et første oplæg fra hovedbestyrelsen på foreningens digitale platform fra Go Vocal. Dernæst har både enkeltpersoner og lokalafdelinger bidraget med synspunkter i en grundig og seriøs debat – hvor indlæggene både indeholdt argumenter, fakta og konkrete politiske forslag. Ligesom debatten både har fokuseret på hensyn til natur og klima samt ansvaret i land og bykommuner.
Danmarks Naturfredningsforening har tidligere brugt den digitale platform til udvikling af en ny strategi for foreningen. Det var derfor nemt og enkelt for sekretariatet at tilføje endnu et projekt på platformen – og medlemmerne var på forhånd bekendte og trygge ved debatten på platformen. Debatten holdt sig i en god tone, og platformen gav medlemmerne mulighed for at debattere og forholde sig direkte til hinandens indlæg.
To online stormøder supplerede dialogen på platformen. Derefter udsendte foreningen et oplæg til politik sammen med en hvidbog, hvor hovedbestyrelsens forholdt sig til alle input fra platformen samt et faktaark med svar på de spørgsmål, som blev rejst i debatten. Det samlede materiale blev sendt ud til medlemmerne, og herefter var der en klassisk høring med mulighed for at stille ændringsforslag til det reviderede oplæg til politik fra hovedbestyrelsen. Til sidst fremlagde hovedbestyrelsen på repræsentantskabsmødet deres endelig oplæg til vindmøllepolitik – herunder en række ændringsforslag udformet med afsæt i den sidste høring.
Den grundige dialog og det gode forarbejde resulterede i, at politikken blev vedtaget med 89 procent flertal på repræsentantskabsmødet i november. Politikken er afsæt for foreningens virke både nationalt og lokalt.
Politik får betydning for kommunerne
Tanken er, at den nye vindmøllepolitik støtter foreningens lokalafdelinger i dialogen med kommunerne om opsætningen af lokale vindmøller. Derfor kan den nye politik også få stor betydning for samarbejdet mellem foreningen og kommunerne.
I finder Danmarks Naturfrednings nye vindmøllepolitik her – OM PLACERING AF VINDMØLLER